Malerier
Moderne abstrakt kunst
Mit navn er Lone Luna Vestergaard og jeg er autodidakt billede-kunstner med base i Ebeltoft.
Jeg har studeret Arkitektur på arkitektskolen i Århus og derfra blev min interesse for kunst, dekoration og design født. Mit arbejde med malerierne er kendetegnet ved et dynamisk, energisk og sprudlende farveunivers, der er mit udtryk for mine passioner og oplevelser i mit liv.
Bestilling af et personligt maleri
Er du faldet for et af mine malerier, der allerede er solgt – eller ønsker du et helt særligt værk til dit hjem?
Jeg tilbyder at male på bestilling med udgangspunkt i mine eksisterende malerier. Det betyder, at hvis du har fundet en stil eller et udtryk, der taler til dig i et af mine malerier, kan jeg skabe et nyt maleri, der læner sig tæt op ad det – men med dit personlige præg.
Vi starter med en uforpligtende online samtale, hvor vi taler om stil, farver, format og dine øvrige ønsker. På den måde får du et unikt maleri, der passer perfekt ind i dine rammer.
Har du lyst til at høre mere? Jeg glæder mig til at skabe noget smukt sammen med dig.
Overvejer du kunst til hjemmet?
Kontakt mig gerne om valg af kunst og indretning. Jeg rådgiver om farver, formater, placering og indretning til dit hjem. I mit atelier kan du låne malerier med hjem og se dem i dine egne rammer.
Jeg maler også på bestilling – vi finder sammen det rette udtryk samt præcis den størrelse og stil, der passer til din væg og dine ønsker.
Kommende udstillinger
THE ART FAIR - RIDEHUSET ÅRHUS 21. - 24. JANUAR
Træd ind i en weekend fyldt med kunst, stemning og inspiration, når jeg udstiller med mine nyeste malerier på The Art Fair i Århus. Udstillingen finder sted i Ridehuset – en rå og historisk ramme, der danner en helt særlig kulisse for moderne kunst.
Dato: Torsdag den 21. januar – søndag den 24. januar 2027
Sted: Ridehuset, Århus
Åbningstider:
Torsdag 21. januar: 16.00 - 19.00
Fredag 12. marts: 12.00 – 18.00
Lørdag 13. marts: 10.00 – 18.00
Søndag 14. marts: 10.00 – 17.00
ART HILLERØD - ROYAL STAGE 12. - 14. MARTS
Art Hillerød Kunstmesse giver dig en enestående mulighed for at opleve kunstværker fra nogle af Danmarks mest aktive kunstnere samt kunstnere fra udlandet. Du vil blive præsenteret for en bred vifte af kunstformer, herunder malerier, skulpturer, fotografier, grafik, keramik og meget mere.
Dato: Fredag den 12. – søndag den 14. marts 2027
Sted: Royal Stage, Milnersvej 39, Hillerød
Åbningstider:
Fredag 12. marts: 13.00 – 18.00
Lørdag 13. marts: 10.00 – 17.00
Søndag 14. marts: 10.00 – 16.30